Så får du her et par gode råd. Sørg for at have den rette arbejdsstilling og spar på kræfterne, da det kan være fysisk krævende at male, hvis man ikke er vant til det.

Det er jo i dag de færreste danskere, der er vant til at klatre rundt på en stige i timevis eller ligge på knæ for at nå de nederste gulvpaneler. Hvis du ofte sidder ned når du maler, så skal du sørge for skifte stilling ofte, da det kan være hårdt for rygmusklerne at strække sig frem med en pensel over lange perioder.

Husk også funktionelt og godt arbejdslys og god udluftning. Ganske vist er de moderne vandbaserede malingstyper uden opløsningsmiddel, men bindemidlet lugter også, og nogle mennesker er allergiske. Får du allergiske reaktioner bør du straks vaske alle flader ned med vand tilsat afrensningsmiddel.

Sæt malerrullen på et skaft og køb en let aluminiumsstige, der står godt fast.